
Chokolade-avocado trøfler
Vi har haft fornøjelsen af at have Zuzanna, Sine og Jule i praktik fra uddannelsen Ernæring og sundhed. Det er der kommet nogle lækre og sunde opskrifter ud af. Her inspirerer de til en sundere snack, som du kan glæde dig selv eller dine gæster med.
(16 stk)
Ingredienser:
100 g dadler
150 g moden avocado
En knivspids salt
0,5 teske enten vaniljeekstrakt, vaniljepaste eller vaniljesukker
30 g smagsneutral olie
30 g honning
100 g mørk chokolade
1 teske mørk bagekakao
100 g cashewnødder
Fremgangsmåde:
Find en mellemstor skål og kom 100 g dadler i. Hæld kogende vand over dem og lad dem stå i blød i 10 min.
Find en lille gryde frem og kom 100 g chokolade i. Lad chokoladen smelte ved lav varme og under omrøring. Lad chokoladen køle lidt af.
Når de 10 min er gået, dræn dadlerne for vand.
Find en stavblender frem. Kom dadler, 150 g avocado, en knivspids salt, 0,5 tsk vaniljesukker, 30 g olie og 30 g honning i, og blend det til en ensartet masse.
Kom den smeltede chokolade og 1 tsk kakao i massen, og blend det hele en gang til.
Hæld massen over i en skål og dæk den til med madfolie.
Sæt massen på køl, så den kan sætte sig. Sat den i fryseren i 30-40 min.
Hak 100 g cashewnødder fint, og kom dem på en tallerken.
Tag trøffelmassen ud, og tril massen til 16 kugler.
Rul hver trøffel i de hakkede cashewnødder.