Gå til indhold
Sprøde grønkålschips i ovn | FOF Aarhus

Grønkålschips

Har du masser af grønkål i vintermånederne, så kan du forvandle noget af det til lækre grønkålschips. Med denne opskrift får du sprøde, salte chips, så du hurtigt kan få spist en masse af den ultrasunde, danske grønkål.

Ingredienser

  • 3 blade grønkål (men du kan altid bruge flere - justér da oliemængden)

  • 2 spsk. olie

  • Salt

Sådan gør du

Sæt ovnen på 160 grader varmluft.

  1. Skyl grønkålen godt og fjern bladene fra stilken. Knæk bladene i mindre stykker.

  2. Kom bladene og olien i en pose og bland det godt sammen.

  3. Fordel bladene på en bageplade beklædt med bagepapir.

  4. Bag dem i den varme ovn i ca. 12-15 minutter (afhænger af størrelse).

  5. Drys med salt og lad chipsene køle af.

Sprøde grønkålschips i ovn | FOF Aarhus | FOF