Gå til indhold
Hjemmelavede jordskokkechips | FOF Aarhus

Sprøde jordskokkechips

Har du svært ved at få brugt dine jordskokker? At lave chips med dem er en lækker og nem måde at få brugt dem på!

Ingredienser

  • Her har vi brugt 3 stk. jordskokker - men du kan bruge så mange, du vil

  • 1 l rapsolie

  • Salt

Sådan gør du

  1. Jordskokkerne vaskes og skrælles (er de meget friske, kan du nøjes med at skrubbe dem).

  2. Skær dem i papirtynde skiver (det er nemmest ved brug af et mandolinjern).

  3. Aftør skiverne, så det meste af væden forsvinder inden fritering.

  4. Olien varmes op. Tjek at olien er varm nok ved at komme enden af en tandstik ned i olien - hvis det bobler omkring den, så er olien klar.

  5. Kom nogle jordskokkeskiver i olien ad gangen. Når de er gyldne, tages de op med en hulske.

  6. Læg de friterede stykker jordskokker på et stykke fedtsugende papir/køkkenrulle. Drys med salt.