
Alt du skal vide efter kejsersnit
Med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og fysioterapeut Heidi Holm.
Du har fået lavet et kejsersnit, og hvad nu? Hvor meget må du bære? Hvad skal du være forsigtig med? Hvad er godt at gøre? I denne episode fortæller fysioterapeut Heidi Holm om den første tid efter kejsersnit, og om hvordan det aldrig er for sent at hjælpe arret, kroppen og nervesystemet på vej.
Lyt til episoden her eller find den der, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag.
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggaard og Astrid Meldgaard.
Noget som jeg synes er rigtig vigtigt, det er at trække vejret. Altså at lave nogle vejrtrækningsøvelser. For efter operation og med smerter, så tenderer man til at blive oppe i den meget høje, lidt hurtige vejrtrækning oppe i brystkassen. Så simpelthen det her med at give mellemgulvet lov til at arbejde rigtigt igen og få vejrtrækningen helt ned i maven.
Heidi Holm, fysioterapeut

Bliv klogere i praksis
På FOF Aftenskolen Aarhus har vi et stort udvalg af kurser inden for graviditet og fødsel, så du kan føle dig tryg, forberedt og godt tilpas på rejsen ind i forældreskabet.