
Far som omsorgsperson
Med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen
Hvor går du hen som far, hvis du søger rådgivning eller fællesskab? Hvilken betydning har det, at du som far tager del i graviditetskonsultationerne og den tidlige spædbarnsomsorg? Hvordan opnår vi en stadigt større anerkendelse af faren som omsorgsperson?
Farrollen har gennemgået kolossale forandringer gennem de seneste 50 år. Fra fraværende og distancerede til engagerede og nærværende omsorgspersoner. Hør Svend Aage Madsen fortælle om hvorfor denne forandring har fundet sted, og om hvilken afgørende rolle fædre i dag har for deres børn.
Lyt til episoden her eller find den der, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus - kurser og foredrag.
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggaard, Malene Nees Damborg og Astrid Meldgaard.
Mange fædre har været på sidelinjen i mange år, og de skal have en direkte invitation, det her, det er også for dig, du har også betydning. Det har betydning, at du også er med, det er jo dit barn, og de er ikke et sekund i tvivl om, at de vil gøre alt for det barn.
Svend Aage Madsen, psykolog og forskningsleder
