
"Befri mig fra kvalmen!": Gener i første trimester
Med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og fysioterapeut, jordemoder, akupunktør og kraniosakralterapeut Winnie Elholm.
Kvalmen buldrer, hovedet dunker, mad er nærmest afskyeligt, og du er så uendeligt træt. Sådan kan det være at være gravid i første trimester. Hør om de forskellige måder at afhjælpe de hyppigst forekommende gener i den tidlige graviditet ved Winnie Elholm, der er fysioterapeut, jordemoder, akupunktør og kraniosakralterapeut.
Lyt til episoden her eller find den der, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag.
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggaard og Astrid Meldgaard.
Jeg plejer at sige, der er tre årsager til, man har kvalme. Den hormonelle, som er på spil hos alle, fordi man er gravid og danner andre og flere hormoner. Så er der et mentalt aspekt: er der en masse bekymringer? Det mentale af det her med at få kvalme har en stor indflydelse. Den sidste hænger sammen med ubalancerne. For eksempel det fysiologiske omkring at man kan mangle b-vitaminer, som lægerne også er inde over.
Winnie Elholm, fysioterapeut, jordemoder, akupunktør og kraniosakralterapeut

Bliv klogere i praksis
På FOF Aftenskolen Aarhus har vi et stort udvalg af kurser inden for graviditet og fødsel, så du kan føle dig tryg, forberedt og godt tilpas på rejsen ind i forældreskabet.