
Sex på barsel
Med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og jordemoder, pædagogisk antropolog og master i sexologi Nana Ernst Toldam.
”Hvornår kommer sexlivet igen?” Sådan er der nok mange nybagte forældre, der spørger sig selv under barsel. Den ene har lyst, den anden har absolut ulyst. Kroppen er forandret efter graviditeten og fødslen, der er tusind stofbleer at vaske og tusind lure at indhente, før der er overskud til intimitet – eller hvad? Nana Ernst Toldam, der er jordemoder, pædagogisk antropolog og sexolog, forklarer hvordan sexlivet som nybagte forældre ofte tager sig ud, og hvordan man kan mødes på midten.
Lyt til episoden her eller find den der, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag.
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggaard og Astrid Meldgaard.
Det er ret almindeligt at have forskellig sexlyst i et parforhold, og der er rigtig mange nybagte forældre, der oplever denne udtalte forskel i lyst. For langt de fleste vil det være forbigående. Det skal nok komme igen - generelt ændrer lysten sig livet igennem.
Nana Ernst Toldam, jordemoder, pædagogisk antropolog og master i sexologi
