
Her på siden kan du læse om, hvad vi dykker ned i på faget "Kunst" på FOF Aarhus' Kulturhøjskole.
v/Birgit Bjerre, billedkunstner og forfatter
I dette forløb arbejder vi tematisk med billedkunst med mennesket i centrum. Sammen oplever vi værker af forskellige kunstnere – både i undervisningen og på besøg rundt i byen og landet, hvor kunsten findes.
Birgit giver indblik i værkernes opbygning, intentioner og helt konkrete tilblivelse, så du får en nær og sanselig forståelse af, hvordan kunst bliver til. På vores udflugter får du desuden et levende indblik i livet og arbejdet som billedkunstner.
Det er svært at forestille sig kunst uden et menneskeligt aftryk. Derfor bevæger vi os på tværs af tid og udtryk og undersøger, hvordan kunsten kredser om temaer, vi alle kender: moderskab, krig, skam, natur og krop – men også lys, komposition og materialer.
Gennem oplæg og fælles samtaler får du mulighed for at nærme dig værkerne med en kunstners blik og dele dine egne iagttagelser og perspektiver. Det forventes at alle bidrager med input og aktivitet i undervisningen.
Museums- og værkstedsbesøg: Til august kommer et detaljeret program med oversigt om de museer og værksteder, vi skal besøge undervejs i forløbet.
Holdet er for alle med interesse for kunst og visuelle udtryk. Der kræves ingen forkundskaber – det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at se, opleve og reflektere over kunsten omkring os. Også den mere erfarne deltager vil få nyt at hente. Gennem fælles samtaler og mødet med både klassiske og aktuelle værker får du skærpet dit blik og en dybere forståelse for, hvordan kunst bliver til, og hvordan den kan opleves og fortolkes.
Tirsdage kl. 09.30-13.30 i Fjordsgade Forenings- og fritidshus, 8000 Aarhus C.
Fra september til december.

Kulturhøjskolen strækker sig over 13 undervisningsuger. Du kan tilmelde dig 1-4 fag. Indeholdt i priserne er altså 1-4 fag + fælles foredrag hver fredag i de 13 uger.
Priser for at deltage i Kulturhøjskolen:
Pris for 1 fag + fælles fredage: kr. 3.695,-* / øvrige deltagere: kr. 4.290,-
Pris for 2 fag + fælles fredage: kr. 4.390,-* / øvrige deltagere: kr. 4.985,-
* Prisen gælder for pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige bosat i Aarhus Kommune.
I prisen er inkluderet 13 undervisningsgane á 4 timers undervisning pr. gang, 13 fredagsforedrag samt kaffe/te.
Ring på tlf. 8612 2955 (mandag-fredag kl. 10.00-14.00)
Send en mail til mail@fof-aarhus.dk
Kom ind i FOF Butikken i H.H. Seedorffs Stræde 7 (mandag-fredag kl. 10.00-15.00, torsdag kl. 10.00-16.30).
OBS: Tilmelding er også mulig efter sæsonstart.
Så kan du komme med og prøve en enkelt mødegang før du betaler. Kontakt os og hør nærmere.