
Her på siden kan du læse om, hvad vi dykker ned i på faget "Natur og fugle" på FOF Aarhus' Kulturhøjskole.
v/John Simoni, biolog og naturvejleder
Vær med når vi retter blikket mod en af de mest artsrige og mangfoldige biotoper, vi har herhjemme: der hvor land og hav mødes, nemlig strandengen. Her finder vi et særligt fugleliv og en botanisk mangfoldighed udviklet gennem århundrede. Men strandengen er under pres. Klimaforandringer og stigende havniveau truer med gradvist at forandre – og i værste fald fortrænge denne naturtype. Vi skal arbejde med at forstå disse forandringer, og hvilke konsekvenser det får for denne unikke biotop. Den grønne trepart åbner nye perspektiver for naturgenopretning og forvaltning, også i kystnære områder. Men kan strandengen bevares – eller måske gentænkes?
Naturen skal opleves derude, og det er primært her, undervisningen kommer til at foregå. Vi kører sammen i en specialindrettet naturbus og besøger både naturområder tæt på og længere væk fra Aarhus.
I denne sæson er der desuden tid og plads til at høste af naturens svampe, urter og bær.
Holdet er for alle med interesse for natur og fugleliv. Der kræves ingen forkundskaber, men du skal være godt gående, da undervisningen foregår ude i naturen i varieret terræn og vejr. Både nye og erfarne deltagere får et stort udbytte gennem fælles oplevelser, faglig fordybelse og et tæt møde med naturens forandringer.
Onsdage eller torsdage kl. 09.30-14.30. Mødested: busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Fra september til december.
Bemærk: Der skal betales et bidrag for fælleskørsel i naturbussen. Beløbet er kr. 1.200,- og gælder for kørsel hele sæsonen.

Kulturhøjskolen strækker sig over 13 undervisningsuger. Du kan tilmelde dig 1-4 fag. Indeholdt i priserne er altså 1-4 fag + fælles foredrag hver fredag i de 13 uger.
Priser for at deltage i Kulturhøjskolen:
Pris for 1 fag + fælles fredage: kr. 3.695,-* / øvrige deltagere: kr. 4.290,-
Pris for 2 fag + fælles fredage: kr. 4.390,-* / øvrige deltagere: kr. 4.985,-
* Prisen gælder for pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige bosat i Aarhus Kommune.
I prisen er inkluderet 13 undervisningsgane á 4 timers undervisning pr. gang, 13 fredagsforedrag samt kaffe/te.
Ring på tlf. 8612 2955 (mandag-fredag kl. 10.00-14.00)
Send en mail til mail@fof-aarhus.dk
Kom ind i FOF Butikken i H.H. Seedorffs Stræde 7 (mandag-fredag kl. 10.00-15.00, torsdag kl. 10.00-16.30).
OBS: Tilmelding er også mulig efter sæsonstart.
Så kan du komme med og prøve en enkelt mødegang før du betaler. Kontakt os og hør nærmere.