Rabat og tilskud
Læs og mulighederne for at få rabat og tilskud, når du deltager på aktiviteter i FOF Aarhus.
Aarhus Kommune giver tilskud til bestemte grupper af deltagere, der er bosiddende i Aarhus Kommune. Derfor kan vi i FOF Aarhus tilbyde nogle af vores kurser til en reduceret deltagerbetaling.
Der er reduceret deltagergebyr for deltagere som er:
Arbejdsledige
Pensionister eller førtidspensionister
Efterlønnere
Deltagere med et fysisk eller psykisk handicap i forhold til emnet
Over 60 år og uden tilknytning til arbejdsmarkedet
Studerende eller lærlinge
Det enkelte hold skal være afsluttet senest kl. 18.00, og deltageren skal som nævnt være bosiddende i Aarhus Kommune.
Deltagergebyret fremgår ved det enkelte hold/kursus. I det trykte katalog er deltagergebyret markeret med *.
Videre gælder studierabat på hold, hvor der under info kan ses en "studerende pris", og kun for deltagere som er:
Studerende på en SU-berettiget uddannelse
Særlinge.
Deltagerne skal være bosiddende i Aarhus Kommune.
Øvrige muligheder for tilskud og rabat
I FOF Aarhus er der desuden mulighed for at deltage i en af vores aktiviteter ved brug af Aktivitetspas, Fritidspas og Kulturpas. Passene fungerer som en økonomisk håndsrækning til deltagere med brug for det.
Læs mere om Aktivitetspas, Fritidspas og Kulturpas nedenfor og se, om du er berettiget til at få et af dem.
Aktivitetspas: Til dig, der er eller lige har været tilknyttet et trænings- eller sundhedstilbud i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Læs mere her.
Fritidspas: Til dig, der er enlig forsørger med børn under 18 år, som gerne vil give dit barn mulighed for at gå til en fritidsaktivitet. Læs mere her.
Kulturpas: Til dig, der er mellem 15 og 24 år og står uden for uddannelse og job. Læs mere her.