
Tirsdag 6/10
FOF Aarhus
Det er aldrig for sent at begynde at sætte ind på sundhedskontoen, for vores kroppe er modtagelige for gavnlige livsstilsændringer hele livet igennem. Mød Anette Harbech Olesen til en aften, hvor du vil få masser af ny viden samt konkrete redskaber til at komme effektivt i gang, så du uden fanatisme eller afsavn kan holde dig frisk og sund uanset alder.
Ny forskning peger på, at vi i langt højere grad end tidligere selv kan påvirke, hvordan vi ældes. Det er angiveligt ikke kun vores gener, der bestemmer udfaldet, men i høj grad også samspillet mellem kost, livsstil, tanker og omgivelser som har indflydelse på, om vores sygdoms- eller raskhedsgener står på ON eller OFF.
Til dette foredrag får du et klart og inspirerende overblik over de mest virkningsfulde veje til et langt og sundt liv. Du præsenteres for viden fra både danske og internationale forskere inden for aldring og epigenetik – omsat til konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen. Du får indsigt i blandt andet kost, hukommelse, stress, bevægelse og faste, og hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel over tid.
Foredraget bygger på Anette Harbech Olesens' nyeste bog 7 veje til et langt liv – få det bedste ud af dine gener og rummer både inspiration, evidens og en praktisk tilgang.
Bogen kan købes og signeres til foredraget.
Anette Harbech Olesen er forfatter, sundhedsdebattør og madentusiast. Hun har skrevet 49 bøger herunder bogen 7 veje til et langt liv – få det bedste ud af dine gener. Anette er også kvinden bag et af Danmarks mest besøgte sundhedssites www.madforlivet.com.
Anette Harbech Olesen formidler sundhed med både faglig tyngde og jordnær tilgang.
Med en række kost- og sundhedsbøger bag sig, samt 23 års erfaring inden for feltet, arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning og hverdagsliv. Hun gør det enkelt at omsætte viden til praksis og viser, hvordan små kostændringer kan styrke både krop og livskvalitet.
Arrangeret i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere