
Nyhed
FOF Aarhus
Lær om naturens cyklus, og hvordan årstidernes energier kan støtte din livsrytme.
På denne kursusrække følger vi naturens cyklus. Du lærer, hvordan årstidernes energier kan støtte din egen livsrytme. Desuden får du meditationer, ritualer og praktiske øvelser, der hjælper dig med at forbinde dig til naturen og skabe balance i dit liv.
Alle kurser er med vegetarisk forplejning. Du kan deltage i hele forløbet eller i enkelte mødegange.
Vi arbejder med vores drømme og udvælger dem, vi vil sætte handling bag denne vækstsæson.
Vi mærker ind i vores skaberkraft og sår vores drømmefrø.
Vi forbinder os med frodigheden i naturen og arbejder med, hvordan vi kan nære og pleje vores drømmespirer.
Vi høster "frugten" af det, vi har sået og næret i denne vækstsæson. Temaet for dette kursus er taknemmelighed.
Vi evaluerer vækstsæsonen: Hvad er vi lykkedes med, og hvad vil vi bringe med videre ind i næste vækstsæson?
Vi forbereder os på vinteren ved at give slip på det, der tager vores energi.
Vi gearer ned, mærker roen og drømmer om foråret og de nye frø, der skal spire. Temaet for dette kursus er restitution.
Hvis du følger alle de syv kurser i Aarhus, kommer du igennem en hel vækstsæson i naturen, men du kan også nøjes med at tage enkelte kurser. Det er en god måde at forbinde dig til naturen og dens cyklus. Du får lidt teoretisk viden om årstiderne, men det er mest et praktisk kursus, hvor du får øvelser og værktøjer, der støtter dig, så du bedre kan skabe en stærk forbindelse til din indre og den ydre natur.
Kurset er både for mænd og kvinder +18 år, så tag gerne din partner, kollega eller ven med. Du skal kunne gå ca. 1,5-2 km i et roligt tempo i kuperet terræn.
Kurset foregår udendørs i bålhytter o.lign. Der er toilet på p-pladsen, hvor vi mødes.
Kurset er med fuld vegetarisk forplejning, som er forberedt med årstidens frugt og grønt.
Du behøver ikke medbringe noget. Der er udstyr (måtter og tæpper), samt drikkevarer.
Det er vigtigt at tage tøj og sko på, der kan holde dig varm og tør.
Dine undervisere på denne kursusrække er Anna Glavind og Gitte Grand Bang.
“Det handler om at mærke årstiderne og forandringerne og at forstå, at vi selv er natur. Ligesom naturen forandrer sig, gør vi det også. Vi mærker, at energiniveauet falder om vinteren, og det hænger jo sammen.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere