
Nyhed
FOF Aarhus
Tag med på dette kursus om ADHD i FOF Aarhus, hvor du får konkrete redskaber til at skabe mere ro, mindre konflikt og bedre overskud i familien.
Mange forældre til børn med ADHD oplever en hverdag præget af konflikter, uro og manglende overskud - både hos barnet og hos dem selv. På dette kursus får du en konkret og praksisnær forståelse af, hvad der ligger bag barnets adfærd, og hvad du helt konkret kan gøre anderledes derhjemme.
Kurset er bygget op som et trygt forløb over tre mødegange, hvor der er plads til både viden, erfaringsudveksling og afprøvning af nye tilgange.
Vi starter med at skabe en fælles forståelse af, hvad ADHD er, ikke kun som diagnose, men som noget der viser sig i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i jeres egne oplevelser og ser på, hvad der typisk ligger bag det, der kan være svært i hverdagen:
Hvorfor er det så svært for mit barn at komme i gang?
Hvorfor ender det så tit i konflikter?
Hvorfor går mit barn i stå midt i en opgave?
Hvorfor er skift - fx fra leg til lektier - så svære?
Du får en enkel forklaring på, hvad der sker i dit barn, så det giver mere mening. Det gør det lettere at forstå dit barns reaktioner og handle på en måde, der hjælper i stedet for at eskalere situationen.
Her arbejder vi med jeres børn i centrum. Du får konkrete redskaber, du kan bruge med det samme; f.eks. hvordan du kan skabe bedre overblik, støtte dit barn i at komme i gang og bruge krop, rytme og struktur aktivt i hverdagen.
Vi samler op på jeres erfaringer: Hvad har virket? Hvad var svært? Og hvad skal justeres? Du får hjælp til at finjustere strategierne, så de passer til netop jeres familie og jeres hverdag.
Regulering frem for skældud
Struktur, der hjælper barnet i gang og i mål
Små greb i hverdagen, der gør en stor forskel
Krop, bevægelse og pauser som en del af løsningen
Der vil være plads til spørgsmål, sparring og erfaringsudveksling med andre forældre.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere