
Workshop ADHD
FOF Aarhus
En workshop i FOF Aarhus til dig, der er startet på en videregående uddannelse og har ADHD.
For mange unge med ADHD kan det være svært at få studiehverdagen til at hænge sammen. Opgaver, lektier, deadlines og beskeder hober sig op, og selv om man godt ved, hvad man skal gøre, kan det være svært at komme i gang, holde fokus og få afsluttet. På denne workshop får du en bedre forståelse af, hvorfor de klassiske råd om studieteknik ikke altid virker, når man har ADHD, og mere viden om hvad du i stedet kan gøre i hverdagen. Du får konkrete redskaber til at skabe mere overblik, komme i gang og bruge din energi bedre. Desuden bliver der også tid til, at vi taler om hvilke særlig udfordringer I hver især kan have, og hvad I kan gøre.
Du får konkrete strategier, som du kan bruge direkte i din egen studie-hverdag. Vi arbejder med planlægning, motivation, fokus og pauser, og med, hvordan du kan gøre store og uoverskuelige opgaver mindre og lettere at gå til. Undervejs tager vi udgangspunkt i de udfordringer, mange med ADHD møder på en ungdoms- eller videregående uddannelse.
At skabe overblik over opgaver, lektier og deadlines og, hvordan I kan få skabet en struktur, som holder på den lange bane.
Redskaber til at komme i gang, også når motivationen ikke er der.
At bryde store opgaver ned i mindre, konkrete skridt.
At arbejde med fokus, tid, pauser og distraktioner.
At finde studiestrategier, der passer til netop dig og din ADHD.
Der vil være plads til spørgsmål, sparring og til at afprøve redskaberne undervejs.
På workshoppen møder du en erfaren underviser, som bl.a. er stifter af ADHD Kompasset og arbejder som ADHD-vejleder med fokus på børn, unge og deres familier. Dorthe Fynbo Thorning har mere end 15 års erfaring som lærer og underviser, bl.a. fra Egå Gymnasium, hvor hun har arbejdet med motivation, læring og klasseledelse i praksis.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere