
onsdag 28/4
FOF Aarhus
Vi mennesker er gode til at udnytte naturen, men hvad koster det de andre arter – og os selv? Oplev biolog Alexander Holm til et tankevækkende foredrag om menneskets forhold til naturen og konsekvenserne af det.
I dette foredrag fortæller Alexander Holm om, hvordan vi mennesker mildest talt ikke har været særligt venlige over for de mange andre organismer, vi deler planeten med. Gennem historien har vi skabt rigdom og fremgang ved at udnytte, ødelægge og udrydde andre former for liv, ofte uden at skænke konsekvenserne de store tanker. Men hvad siger det egentlig om os som art, at vi synes, det er helt i orden at gøre livet værre for alt andet levende, så længe det gavner os selv?
På mange parametre ser det ud til, at vores behandling af naturen ikke kun går ud over flora, funga og fauna. Den rammer også os selv. Vi er trods alt afhængige af rent vand, ren luft og en atmosfære, der ikke er overfyldt med drivhusgasser. Der er med andre ord masser af gode grunde til at passe bedre på biodiversiteten – også hvis man udelukkende ser på menneskehedens egne interesser. Måske er det på tide at spørge, hvorfor vi er så gode til at ødelægge de livsbetingelser, vi selv er afhængige af, og om vi egentlig har så meget at vinde ved at behandle resten af planetens liv, som om det var til for vores skyld.
Glæd dig til en aften, hvor Alexander Holm med humor, nærvær og en god portion provokation gør os klogere på menneskehedens forhold til naturen – og giver os stof til eftertanke om, hvad vi egentlig kan gøre for blive bedre til at passe på den planet, vi alle er afhængige af.
Alexander Holm er en prisvindende biolog med speciale i naturbeskyttelse og blev kåret som Danmarks Bedste Naturformidler i 2024. Han er en flittig formidler af natur og biodiversitet gennem foredrag, medier, podcasts, radio og klummer. Han står bag mediet og podcasten Den Dyriske Time, er vært på Det billige skidt på Radio IIII og klummeskribent på diverse medier. Derudover bidrager han jævnligt som ekspert i tv og andre medier. Alexander er direktør og medstifter af JungleFonden samt medstifter af Arternes Forening.
Foredraget er en del af en foredragsrække i samarbejde med Naturhistorisk Museum. Derfor giver din foredragsbillet også adgang til Museets udstillinger på dagen for foredraget.
Nyd en varm kop kaffe og et stykke kage i museets hyggelige café inden foredraget. Du kan også nyde medbragt mad i havestuen eller den hyggelige museumshave under egetræets krone.
Tag med til fem særlige aftener på Naturhistorisk Museum, hvor aktuelle og vidende formidlere deler deres indsigt i naturens store sammenhænge, overraskende fænomener og fascinerende naturoplevelser:
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere