
FOF Aarhus
Dette kursus i arabisk i Aarhus henvender sig til deltagere, der allerede kender det arabiske alfabet og kan læse lettere arabiske tekster.
Hver mødegang på kurset i arabisk i Aarhus tager udgangspunkt i en kort tekst – som regel én side – om forskellige emner, som udleveres cirka en uge før undervisningen. Sammen arbejder vi med grammatik, ordforklaringer og oversættelse, og der laves små øvelser, der relaterer sig til de emner, vi er i gang med.
I sidste del af timen træner vi samtale på arabisk gennem egne dialoger og rollespil med udgangspunkt i hverdags- og feriesituationer. På den måde får du trænet at tale arabisk på en enkel og naturlig måde.
For at deltage i dette sprogkursus i arabisk skal du kunne føre en enkel samtale på arabisk og kunne bruge både nutid og datid. Du skal desuden have kendskab til de tre kasus, man bruger på arabisk: nominativ, akkusativ og genitiv.
Kursusmaterialer udleveres i kopi på kurset eller sendes digitalt til download.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere