
Drømmer du om hyggelige og rare putteseancer, et veludhvilet barn og en hverdag, hvor også du som forælder er i søvn-overskud? Så kom med denne dag, og få brugbar viden om hvordan du på en nænsom og kærlig måde kan lære dit barn at sove mere og bedre.
Mange børn har svært ved at falde i søvn, vågner måske gentagende gange om natten eller må puttes på ganske bestemte måder for at kunne falde i søvn. I overtræthed bliver børnenes adrenalin-niveau så højt, at de kan have svært ved at falde til ro og få den søvn, de har brug for. Det kan blive en negativ spiral, der forstærker sig selv, og som kan drive børn, forældre - ja, hele familier ud på tynd is. I dette oplæg får du konkrete teknikker til, hvordan du kan bryde mønsteret og hjælpe dit barn (og dig selv) til mere og bedre søvn, uden selv at blive slidt op.
Alle trætte børn og forældre er velkomne!
Børn er naturligvis gratis.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1
Om Karen Kildahl
Karen Storgaard Kildahl er jordemoder og børnesundhedsvejleder og er medstifter af “Center for Børn og Unges Søvn” samt “Nordic Sleep Academy”. Hun er medforfatter på bogen ”Søvn er en superkraft” (Turbine, 2025), der er skrevet i samarbejde med Birgitte Rahbek Kornum og Sine Ditlev Bihlet.
Vælg hold
Her kan du møde
Læs mere