
FOF Aarhus
Oplev ro og skånsom bevægelse med Iyengar yoga, hvor tempo, præcision og individuelle hensyn skaber balance og velvære for krop og sind.
Dette kursus henvender sig til alle, som ikke har mulighed for at deltage på almindeligt hold.
Undervisningen tager udgangspunkt i klassisk Iyengar yoga, som er en metodisk og detaljeret yogaform, der arbejder med præcision og lige linjer. Der benyttes en række hjælpemidler til at understøtte kroppen i de mange forskellige stillinger, så alle, uanset alder og tidligere erfaring med yoga, kan være med og udvikle sig.
Hvis du trænger til at koble fra, til at komme ned i gear, er det her du skal gå.
Tempoet er sat efter dig og dine muligheder og behov. Jeg lægger op til en stund med skønne stræk, beroligende åndedrætsøvelser og gode afspænding/hvilende yogastillinger.
NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Hensyntagende undervisning er for dig, som pga. fysiske eller psykiske udfordringer har brug for særlige hensyn. Undervisningen foregår på små hold med højst syv deltagere, så der er god tid til individuel vejledning. Ved første undervisningsgang skal du underskrive en tro- og love-erklæring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere