
FOF Aarhus
Kom og dans på kursus i Aarhus midtby. Kurset er til dig, der ønsker at træne din krop og komme i godt humør - så kom og dans med!
Til god musik mødes vi til 1,5 times træning og dans, der holder hele kroppen ved lige.
Masser af dans til musik i forskellige stilarter.
Grundig opvarmning af alle kroppens muskler og led.
Balance- og svingøvelser med fokus på coretræning og totalbevægelser.
Lidt hoppevarianter og løb som giver høj puls.
Liggende øvelser på måtte, som træner udholdenhed og styrke for mave, ryg, skuldre og arme.
Vi kombinerer alverdens dansetrin fra latin- og standarddanse, zumba, musicals og folkedanse til skønne gamle og nye dansehits. Vi øver basistrin med vægt på kvalitet i bevægelsen, og vi sammensætter dansekoreografier, som er nemme at lære.
Vi har fokus på at træne kropsbevidsthed om coremuskulaturen, som stabiliserer den rette danseholdning, og at træne balance og flow i bevægelsen. Vi afslutter med strækøvelser for led, sener og muskler.
Dans og Bodyfit for letøvede K45+ er et hold for kvinder i alderen +45 år, som har prøvet at bevæge sig lidt før.
Der er fokus på god musik, kvalitet i bevægelserne, alsidighed og ikke mindst et godt fællesskab, hvor vi kan grine sammen.
Medbring vand, håndklæde til liggeunderlag og gerne behagelige sko, du kan glide med (løbesko er ikke optimalt). Der er omklædningsrum til rådighed og mulighed for bad bagefter – vi kommer med garanti til at svede!
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere