
Mandag 19/10
FOF Aarhus
Kom til true crime-foredrag i Aarhus med tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, der giver dig et fascinerende indblik i nogle af Danmarks mest kendte drabssager.
Hvordan er det at finde den lille detalje, som fælder en drabsmand?
Som kriminaltekniker har Bent Hytholm Jensen været tættere på menneskelig ondskab end de fleste. Han har sammen med sine kollegaer været med til minutiøst at gennemsøge gerningssteder for at finde de kriminaltekniske spor, der skal til for at løse en sag, og han har været med i opklaringen af nogle af de mest kendte danske drabssager.
I foredraget gennemgår Bent Hytholm Jensen den værktøjskasse, han har brugt i sit arbejde: sikring af spor efter fingeraftryk, blod, dna, sål- og dækaftryk, patronhylstre, projektiler og meget andet.
Den garvede kriminaltekniker fortæller om de sager, han aldrig har glemt, hvordan det er at sidde med uopklarede danske kvindedrab, og hvordan det er at blive sendt ud i verden for at hjælpe med at identificere ofre – fx efter tsunamien i Thailand, branden på Scandinavian Star og krigsforbrydelser i Rwanda.
Til foredraget får du indblik i, hvor små detaljer en gerningsmand en gang imellem kan fældes af, og hvor gode kriminalteknikere er til at opklare forbrydelser i Danmark.
Bent Hytholm Jensen er tidligere vicekriminalinspektør og leder af gerningsstedsgruppen hos Nationalt Kriminalteknisk Center. Han har bred erfaring med kriminalteknik og sporsikring fra over tre årtiers arbejde for dansk politi. Han har været med til at gennemsøge hundredvis af gerningssteder,og har desuden erfaring som udsendt til krigs- og katastrofeområder i udlandet.
De senere år har han medvirket i flere true crime tv-dokumentarer og er en populær og kendt ekspert i podcastserien Danske Drabssager.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere