
Nyhed
FOF Aarhus
Tag med FOF Aarhus på en hyggelig dagstur til Ærø, og oplev den idylliske ø med guide, frokost og tid til at udforske charmerende Ærøskøbing.
Turen bliver fyldt med Ærøs natur og historie. Når vi ankommer til Ærøskøbing, stiger vores lokale guide Allan Harsbo på bussen og tager os med rundt på øen. Vi kører ad små, romantiske veje gennem landsbyerne (Tranderup, Bregninge og Skovby mod Søby) og oplever det bølgende landskab langs Ærøs højderyg. Undervejs hører vi fortællinger om øens historie, livet på øen og de særlige traditioner, der stadig præger lokalsamfundet.
Dagen byder også på gode smagsoplevelser, når vi spiser frokost på Ærø Bryggeri, hvor der serveres en lækker frokostplatte med en af bryggeriets egne øl. Om eftermiddagen nyder vi kaffe og kage på Hotel Ærøhus, hvorefter der er tid til en lille gåtur i de brostensbelagte gader i Ærøskøbing, inden turen går tilbage mod Aarhus.
Du finder dagens program længere nede.
En afslappet heldagstur med bus fra Aarhus.
Guidet rundtur på øen med fortællinger om natur, historie og lokalliv.
Frokostplatte og en øl/vand på Ærø Bryggeri.
Besøg på Uldgården med mulighed for at se og købe lokalt håndværk.
Kaffe og kage på Hotel Ærøhus.
Tid til at opleve Ærøskøbing på egen hånd.
Dagens program:
Kl. 7.00: Afgang fra Musikhuset Aarhus, busholdepladsen, Valdemarsgade 1
Kl. 10.00: Afgang fra Svendborg med færge.
Kl. 11.15: Ankomst til Ærøskøbing, hvor vores guide Allan Harsbo stiger på bussen og guider os rund på Ærø.
Kl. 12.15: Frokost på Ærø Bryggeri i Rise. Vi får serveret deres lækre frokostplatte og en af deres hjemmebryggede øl.
Kl. 14.00: Vi fortsætter mod Bregninge, hvor vi besøger Uldgården og deres butik. Efter besøget fortsætter vi mod Voderup Klint, og videre mod Marstal, som vi kort besøger, før vi kører tilbage Ærøskøbing.
Kl. 16.00: Kaffe og kage på Hotel Ærøhus i gamle Ærøskøbing. Herefter er der mulighed for at spadsere en tur i den gamle by indtil der er afgang mod Svendborg.
Kl. 17:30: Afgang mod Svendborg med færge.
Kl. 18.45: Ankomst til Svendborg.
Ca. kl. 21.00: Ankomst til Musikhuset i Aarhus.
Turen er for alle, der har lyst til en hyggelig dagstur med oplevelser, natur og gode historier. Programmet foregår primært med bus, men der vil være mulighed for korte gåture, blandt andet i Ærøskøbing.
Prisen inkluderer bus t/r, guide på Ærø, frokostplatte med 1 øl eller vand, samt kaffe og kage.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere