
FOF Aarhus
Tag på finskkursus i Aarhus og lær sproget i “de 1000 søers land”.
På dette begynderkursus i finsk starter vi helt fra bunden med alfabetet, tallene og udtale, samtidig med at vi får et overblik over de mange kasus, som det finske sprog er bygget op omkring. Kurset kræver ingen forudgående kendskab til finsk.
I løbet af finskkurset lærer du at præsentere dig selv og indlede en samtale med et basalt ordforråd. Vi træner små, nyttige hverdagsdialoger og arbejder med elementær grammatisk forståelse både mundtligt og skriftligt. Den grammatiske gennemgang har en rolig progression og lægger op til, at man skal kunne bruge sproget i hverdagen, herunder også variationer i det finske talesprog.
På Finsk for begyndere i Aarhus stifter du også bekendtskab med kultur og samfundsforhold i ”de tusind søers land”.
Udover aktiv deltagelse i undervisningen skal man være indstillet på 1-2 timers ugentligt hjemmearbejde.
Du er velkommen til at kontakte underviser Rosanna Lavendel Frost på e-mail info@finsksprogogkultur.com eller tlf. 3119 1225, hvis du har yderligere spørgsmål til kurset.
Undervisningsmateriale inkl. digital adgang til lydfiler og supplerende pdf’er (ca. 380 kr.) kan købes ved fællesbestilling første mødegang.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere