
18-28 år
FOF Aarhus
Tag på madlavningskursus for unge (ca. 18-28 år) og få ny inspiration, fællesskab og madglæde. Hos Food Maker er der plads til alle, der har lyst til at kreere et måltid sammen med andre – uanset om du er helt nybegynder eller har erfaring i at lave mad.
Bemærk: Kommer I som vennegruppe eller deltager du med en ven/veninde, skal I tilmeldes separat, med hver jeres tilmelding og hver jeres betaling - kr. 50,- pr. person.
Hver anden tirsdag aften mødes vi og sammen laver mad. Aftenens tema varierer fra uge til uge, hvor madkreativiteten og nysgerrigheden får frit løb. Vi har tidligere lavet sushi, buddha bowls, friske forårsruller, gnocchi og mange andre lækre ting.
Kom som du er - og mød andre madglade unge i Aarhus, om du er ny i byen, lige flyttet hjemmefra, studerende eller noget helt fjerde.
Tirsdag d. 24/2: Burger med bønnebøf, hjemmelavet bolle og syltede rødløg.
Tirsdag d. 10/3: Vafler af kikærter med spinat og mozzarella med spidskålsslaw.
Tirsdag d. 17/3: Tortilla med kylling, grov guacamole og frisk salsa.
Tirsdag d. 31/3: Pizza bagt i rigtig pizzaovn med forskellige toppings
Tirsdag d. 7/4: Citronbagt kylling med kikærter og hjertesalat a la cæsarsalat.
Tirsdag d. 14/4: Bløde tacos med kylling og bønnefyld.
Tirsdag d. 21/4: Vegetarisk rød karry med ris, lime og koriander.
Tirsdag d. 28/4: Bánh mì.
Tirsdag d. 5/5: Miso-glaserede kyllingeboller med okonomiyaki.
Tirsdag d. 12/5: Burger med bønnebøf, hjemmelavet bolle og syltede rødløg.
Tirsdag d. 19/5: Ramensuppe med hjemmelavede nudler, ristede edamamebønner, tofutopping og blødkogt æg.
Vi glæder os til at se dig til masser af madlavning, hygge og madglæde!
English-speaker? Internationals are more than welcome as well - even if you do not know a single word of Danish.
Har du lyst til at prøve Food Maker sammen med dit håndboldhold, din frivilligforening eller måske din studie-klasse? Kontakt os på mail@fof-aarhus.dk og hør om mulighederne for at få et skræddersyet kursus.
“Super godt koncept, og lækker mad med nemme råvarer.“
“Det var hyggeligt, fedt, sejt, cool og fyldt med hjælpsomme folk med gode råd.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere