
Nyhed
FOF Aarhus
Udbyg dine franskkundskaber i FOF Aarhus med fokus på samtale, grammatik og hverdagssprog.
Vi udbygger dit franske ordforråd og den basale grammatik, så du bliver i stand til at føre enkle samtaler på fransk og får følelsen af at kunne klare dig i hverdagens situationer, fx på rejse.
På Fransk 2b+3 kommer du igennem både sidste del af Fransk 2 og det meste af Fransk 3.
Vi fortsætter med at indøve brugen af nutid, førnutid (passé composé) og nær fremtid (futur proche), som er de tider, du har brug for i dagligdagen. Vi snuser også til de mere sjældne datider, som man ikke bruger så meget til hverdag, men som det er godt at kunne genkende og forstå, når man møder dem.
Undervisningen foregår som en blanding af samtale, tekstlæsning, oversættelse og grammatik, sproglege og -spil, og vi laver mange forskellige øvelser, både på klassen, i grupper og som pararbejde.
Vi anvender Franskbogen fra forlaget Systime (se mere nedenfor). Vi tager fat omkring kapitel 25 og afslutter bogen i løbet af kurset.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.
Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.
Vi bruger lærebogssystemet Franskbogen (6. eller 7. udgave) af Vibeke Gade fra forlaget systime bruges på niveau 1, 2 og 3.
Systemet består af en tekstbog og en øvebog. Øvebogen findes kun i en trykt udgave (5. udgave), men tekstbogen fås både som trykt bog og som iBog. Hvis du vælger den trykte bog (som er rarest at sidde med til undervisningen), kan du supplere med en licens til iBogen for at få adgang til systemets lydfiler (lydfilerne er dog ikke nødvendige). Du kan med fordel købe en licens til iBogen gennem FOF Aarhus (pris: kr. 90,- for en 1-årig licens).
Køb af licenser aftales første mødegang.
De fysiske bøger kan købes/bestilles enten hos boghandleren eller direkte via forlagets hjemmeside, mens iBogen kun kan købes via forlaget eller via FOF Aarhus (se ovenfor). Du kan også forsøge at skaffe dig et brugt eksemplar af den fysiske tekstbog (6. eller 7. udgave) på FOF Aarhus’ Bogbase på Facebook.
Bøger og undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere