
FOF Aarhus
Bliv mere selvsikker på fransk og brug sproget trygt i dagligdagen.
Du har været igennem en grundbog i fransk, fx ”Franskbogen”, og har lært det mest grundlæggende. Du kender selvfølgelig til nutid, men du kan fx også bruge futur proche (nær fremtid) og passé composé (førnutid). Du kan med andre ord både fortælle om det, der skete i går, og det, der skal ske i morgen. Du har også stiftet bekendtskab med mere komplicerede verbalformer som fx l’imparfait (datid) og le conditionnel, men har ikke så meget erfaring med at bruge dem i praksis endnu.
På dette kursus udbygger vi basisordforrådet og styrker talefærdigheden, så du gradvis bliver mere selvsikker og tør lidt mere, når du skal bruge fransk i helt dagligdags situationer.
Vi tager udgangspunkt i forskellige materialer, der passer til niveauet. Som basisgrammatik bruger vi det Øvehæfte, som hører til Franskbogen fra forlaget systime. Du vil få at vide, hvilke materialer du skal anskaffe, når du møder op på kurset.
Undervisningsmaterialerne er ikke inkluderet i prisen.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.
Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere