
FOF Aarhus
Franskkursus: B2 DELF - online eksamenstræning
Dette franskkursus i Aarhus forbereder dig på at tage en eksamen, der giver dig DELF B2-diplomet.
Eksamensforberedende kursus i DELF-fransk (B2)
Med et DELF B2-diplom dokumenterer du, at du kan tale flydende fransk og kan forstå længere, sammenhængende samtaler og oplæg. Du kan følge med i en relativt indviklet ordveksling, forudsat at du har en pæn indsigt i emnet. Du kan forstå film på standardsprog og er i stand til at læse undertekster på originalsproget.
B2-diplomet dokumenterer desuden, at du kan læse og forstå debatartikler og de fleste moderne noveller og lettilgængelige romaner, at du inden for et konkret emne kan fremlægge synspunkter med afvejning af fordele og ulemper, og at du kan forklare løsningsmodeller til en problemstilling. Derudover er diplomet et bevis på, at du kan skrive ret detaljerede tekster om et aktuelt emne, hvor du forklarer og argumenterer for dine egne synspunkter.
Praktisk information om fransk-kurset
Undervisningen foregår på fransk.
Der undervises via den gratis online platform Zoom.
Forudsætninger for deltagelse på DELF B2-kurset
Dette korte, eksamensforberedende kursus fokuserer hovedsagelig på eksamensteknik, og deltagelse forudsætter derfor, at du ved kursets start i et vist omfang har det nødvendige sproglige niveau til at bestå eksamen.
Din baggrund kan fx være et DELF B1-niveau eller et til to år med et godt niveau på en BA-uddannelse i fransk.
Du kan teste dit CEFR-niveau ved at tage vores gratis vejledende online test i fransk. Hvis dit testresultat viser B2 på de fleste parametre, passer du fint ind på dette kursus. Vi anbefaler, at du tager testen, før du tilmelder dig. Har du efterfølgende brug for hjælp til at fortolke dit testresultat, er du velkommen til at kontakte en medarbejder i sprogafdelingen.
Undervisningsmaterialer til DELF B2 franskkursus
Vi bruger Edito B2, méthode de français (Edition 2022-2024, ISBN: 9782278103669), evt. plus det tilhørende hæfte Cahier d’activités (ISBN: 9782278103676) til selvstudie.
Bøgerne kan købes hos Geneviève Munck International Book Service, Klostergade 33, 1., 8000 Aarhus.
Undervisningsmaterialer er ikke inkl. i prisen.
Download the brochure with all certificate language courses at FOF Aarhus.