
FOF Aarhus
Dette yogahold i Aarhus er til dig, der har erfaring med yoga, og som gerne vil styrke din stabilitet, præcision og øget flow. Her får du mulighed for at komme ned i kroppen og gå på weekend med fornyet energi.
På dette yogakursus skal vi have sved på panden og lave øvelser fra Ashtanga yogaen.
På kurset vil du opleve, hvordan det er at være til stede i et meditativt flow. Du kommer til at lære den traditionelle indiske undervisningsmetode, hvor man tæller overgangene og vejrtrækningerne. Det er ikke et krav, at du kan lave lotusstilling, da vi viser dig de bedste modifikationer til stillinger som den.
Udover styrke, smidighed og balance har vi fokus på vejrtrækningen. Igennem din vejrtrækning vil du opleve en øget kropsbevidsthed. Din vejrtrækning er styrende for øvelserne, og når det virker, bliver din fysiske praksis meditativ.
Kurset er for alle, som har lavet lidt eller meget yoga før. Niveauet er moderat, hvilket betyder, at det er fysisk krævende, men ikke hårdt, hvis du er vant til at lave Ashtanga yoga. Holdet er ikke egnet til dig, som er nybegynder, da det kræver, at du har kendskab til de grundlæggende teknikker samt solhilsnerne. Der tages hensyn til kursisternes individuelle formåen og eventuelle skader.
Medbring egen måtte og kom i tøj, du kan bevæge dig i. Tag evt. et håndklæde med.
Undervisningen foregår på dansk, men der kan undervises på engelsk, hvis der er behov for det.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere