
Mandag 21/9
FOF Aarhus
Kom til foredrag i Aarhus med Ilse Friis og få indblik i kvindernes rolle i det tyske mindretal under nationalsocialismen og i efterkrigstiden – fra politisk engagement og humanitært arbejde til kampen for at bevare mindretalslivet i Danmark.
Foredraget beskæftiger sig med kvindebiografier fra det tyske mindretal i den nationalsocialistiske periode. Der fokuseres på kvindernes bidrag til nationalsocialismens udbredelse og kvindernes rolle til opretholdelsen af mindretalslivet i efterkrigstiden. Der præsenteres kvindeskæbner, der er typiske for tiden og repræsentative for det tyske mindretal.
En gruppe af kvinder var medvirkende til udbredelsen af nationalsocialismen, mens andre gjorde tjeneste for tyske organisationer og institutioner i Danmark. Nogle ydede et humanitært bidrag, mens andre trak sig tilbage og ikke deltog i mindretalslivet i den nationalsocialistiske tid.
I efterkrigstiden var det kvinderne, der påtog sig opgaven at videreføre både landbrug og virksomheder, mens deres ægtefæller og sønner var i Faarhuslejren. Samtidig ydede de en stor indsats for at mindretallet fortsat kunne bestå.
Ilse Friis er forhenværende rektor for Deutsches Gymnasium für Nordschleswig og nuværende formand for Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg.
Foredraget arrangeres af Grænseforeningen i samarbejde med FOF Aarhus.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere