
Nyhed
FOF Aarhus
Tag med på pastakursus i Aarhus og lær at lave autentisk italiensk pasta - næsten som hvis du var i Italien.
Kom og vær med til en hyggelig, smagfuld og lærerig aften med Zsofia fra Cooking Therapy, hvor vi tager på en kulinarisk rejse gennem italienske madregioner. Denne aften laver vi to forskellige slags pasta. Vi laver tortellini og tagliatelle med ragu fra bunden, lærer teknikkerne bag perfekt vegetarisk fyld og nyder det hele med et (eller to) glas vin fra Vin og Aperitivo.
Vi starter med en introduktion til italiensk pasta og de traditionelle teknikker fra Bologna. Her lærer du at lave frisk pasta trin for trin: fra at ælte dejen til at forme tortellini. Vi bruger lokalt producerede og økologiske råvarer. Fyldet er en klassisk kombination af ricotta og spinat, inspireret af opskrifter fra en ægte italiensk agriturismo.
Når maden er færdig, sætter vi os til bords og nyder vores hjemmelavede måltid med et glas vin. Undervejs deler Zsofia sine tips til, hvordan du kan genskabe oplevelsen hjemme.
lære at lave frisk pasta og fyld fra bunden.
høre mere om italienske madregioner.
blive inspireret af den italienske madkultur og håndværk.
dele en fantastisk aften med god mad, vin og selskab.
Kurset er åbent for alle, uanset erfaring.
Undervisningen foregår på engelsk. Du kan sagtens deltage, hvis du er vegetar - det tages der hensyn til.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere