
FOF Aarhus
Har du allerede en smule kendskab til japansk? Eller har du gået på FOF Aarhus’ begynderkursus ”Japansk 1” eller ”Japansk 1b”? Så kan du gå videre her.
Japansk niveau 2 er for dig, som allerede kan læse Hiragana og Katakana og kan forstå meget enkle sætninger, når folk taler langsomt og tydeligt. Du har kendskab til alfabeterne og kan lave sætninger som fx ”Jeg drikker kaffe” og ”Jeg kan tale lidt japansk.”
Kurset fokuserer på at tale, læse og skrive, men der bliver også tid til at høre om japansk kultur. Vi træner basal talefærdighed og øver os i at føre en samtale på et elementært niveau. For dig, der allerede kan lidt, er kurset en god forberedelse til fx ferie eller forretningsrejse til Japan, hvor du ønsker at kunne begå dig på simpelt japansk.
Marugoto: Japanese language and culture. Starter A1: Rikai (Marugoto nihon no kotoba to bunka) (Japanese). ISBN13: 9783875487084
Vores japanskkurser er inddelt i niveauer:
A1 er for begyndere (Japansk 1 er for absolutte begyndere, og Japansk 2 er for næsten-begyndere)
A2 er for letøvede (fra Japansk 2b og op til Japansk 3)
A2-B1 er for lidt viderekomne (Japansk 4)
B1 er for viderekomne (Japansk 5 og opefter)
Hvis du er tvivl om, hvilket niveau du skal vælge, kan du tage denne onlineprøve. Som en hovedregel skal du vælge et kursus, der ligger lige over dit testresultat.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere