
Mandag 5/10
FOF Aarhus
Kom til foredrag i Aarhus med historiker Jørn Buch og hør historien om Glücksborgerne – slægten bag det danske kongehus – og deres vej fra tyskorienteret hertugslægt til en central del af dansk historie og identitet.
Kong Frederik X var i 2014 nærmeste arving til den danske trone i den yngre glücksborgske linie. Efter brylluppet med Mary Donaldson og deres første barn prins Christian, vil Glücksborgslægten blive ført videre i lige linie.
Glücksborgerne blev først arvinger til den danske trone i 1852 efter den første slesvigske krig, da stormagterne anerkendte den senere kong Christian IX som arveberettiget. Christian IX blev kendt som Europas svigerfar – og han er den nye kong Frederik X’s tip-tipoldefar.
I foredraget vil der blive gjort rede for Glücksborgernes historie og baggrund. Der vil blive fortalt om slægtens udvikling fra en inferiør og ubetydelig tyskorienteret hertugslægt – som meget sent fik tildelt slottet Glücksborg – til en kernedansk fyrstefamilie i et moderne og demokratisk Danmark, hvad kong Frederiks adfærd og uddannelse vidner om.
Jørn Buch er historiker, forfatter og foredragsholder, med speciale i Sønderjylland, dansk identitet og europæiske mindretal.
Foredraget arrangeres af Grænseforeningen i samarbejde med FOF Aarhus.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere