
Deltag i "Jorden rundt yoga" i Aarhus – et sjovt og nærværende forløb, hvor du kan dyrke yoga sammen med dit barn, barnebarn, niece eller nevø. På dette hold for børn fra 7–10 år kombinerer vi forskellige kulturer og kreativ udfoldelse. Undervejs i forløbet hilser vi på en masse forskellige kulturer jorden rundt.
Vi samler en cirkel af små og store yogier, laver solhilsen med rim og remser, arbejder med dybe vejrtrækninger og træner ro og nærvær to og to. Sammen skaber vi vores egne yogasekvenser, som børnene kan tage med hjem. Fokus er på at have det sjovt, styrke kropsbevidstheden og skabe positive fælles oplevelser.
Kurset er for børn i alderen 7–10 år og deres voksne, der kan bevæge sig frit og har lyst til at lege, bevæge sig og være kreative sammen.
Kom i tøj, der er let at bevæge sig i, og medbring en drikkedunk.
Prisen dækker ét barn og én voksen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere