
FOF Aarhus
Tag med på intensivt lynkursus i russisk i FOF Aarhus og lær det russiske alfabet, udtalen og nyttige fraser til rejser og hverdagssituationer.
Mon du har planer om en rejse til fx Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan eller Moldova? Og vil du gerne kunne bruge lidt russisk, som mange forstår og taler i disse lande? Så kan dette intensive kursus være noget for dig.
På fire dage lærer du de russiske bogstaver og læseregler, og du lærer gode og anvendelige fraser og vendinger om, hvordan man præsenterer sig selv og orienterer sig i fx lufthavnen, ved indkøb, på restauranten og lignende.
Vi får også tid til forskellige kulturelle emner.
Undervisningsmaterialer udleveres på kurset af underviseren; et lille beløb for kopier (maks. 50 kr.) aftales med underviseren.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.