
FOF Aarhus
To af den tyske romantiks største komponister. To udøvende musikere. To næsten jævnaldrende venner og kolleger. To meget forskellige mennesker, hvis liv og værker krydsede hinanden på utallige måder, både musikalsk og personligt: Felix Mendelssohn og Robert Schumann. Lær dem at kende her.
Den tyske romantiske musik er ganske enkelt utænkelig uden Mendelssohn og Schumann og på dette kursus får du med mange musikeksempler og billeder et indblik i deres liv og den musikalske verden, de var en del af.
Mendelssohn blev født ind i en velhavende og kunstinteresseret familie. Det musikalske vidunderbarn Felix, der tillige var en dygtig maler, fik en bred uddannelse og kom på flerårige dannelsesrejser, herunder til Italien og England, hvor han blev modtaget med begejstring. Senere blev han leder af det berømte Gewandhausorchester i Leipzig, og vores egen Niels W. Gade blev hans assistent. Mendelssohn døde desværre som kun 38-årig, men hans vidunderlige, klassisk-romantiske værker er forblevet publikumsfavoritter.
Schumanns liv var fuldt af havde mange op- og nedture og kulminerede tragisk med flere år på en sindssygeanstalt efter et selvmordsforsøg. Han skrev poetiske klaverstykker som ingen andre. Enestående sange væltede ud af ham, og han komponerede også inden for mange andre genrer. Hans anmeldelser og artikler blev læst af hele den musikalske verden. Schumann var gift med pianisten og komponisten Clara Wieck, og for at få hinanden havde de måttet kæmpe hårdt mod hendes fars modstand.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere