
Som europæere ved vi ikke længere, hvem vi er. Vi fornægter vores dybeste rødder, kan ikke enes om, hvor vi kommer fra, eller hvor vi skal hen. Vi bilder os ind, at vi er undfanget i renæssancen og jomfrufødt i oplysningstiden, når sandheden er, at vi identitetsmæssigt kommer i lige linje af kristendommen.
Det vestlige menneske var anlagt i et kristent håb om frelse, som siden, i en humanistisk forståelse, blev en viljefuld bevægelse væk fra arvesynd og fortabelsesangst under overskriften 'individets frigørelse'. Kritisk betragtet var det et tab af Gud og en udsmidning af fællesskabet, som manifesterede sig igennem fire katastrofer – Den Sorte Død, Reformationen, Den Franske Revolution og det 20. århundredes verdenskrige.
Indtil 1500 var Europa på et materielt og kulturelt udviklingsniveau, som datidens Kina og Indien. Så tog fanden ved os. Humanismen blev troen på fremskridtet og det gode i mennesket, troen på mennesket som gud og menneskets perfektibilitet. Verdensbilledet skiftede fra et religiøst til et videnskabeligt-teknologisk, Vesten blev denne moderne, masseindividualiserede civilisation.
Liberalhumanismen blev en materiel succes uden lige, næret ved idéen om fremskridt og 'paradis på jord'. Men en tvetydig succes. Undervejs skilte vi os af med Gud, som blev set som en forhindring, men hvad er meningen med os i en teknologisk forandringsverden? I sin eksistentielle ensomhed er mennesket fanget mellem sine romantiske motiver og de naturlige og teknologiske grænser.
Hvordan blev det vestlige menneske til denne gudløse, oplyste, teknologiafhængige masseforbruger, denne løber, der vil fortsætte med at løbe til verdens ende? Mens vi venter på miraklet handler om moderniseringens bivirkninger.
Miraklet? Måske en besindelse på vores dybe forankring i kristendommen. Det er svært at være optimist, men op fra historiens dyb blinker et svagt håb. Gudernes – Guds – genkomst lader sig ane, omend hverken beregne eller forudsige.
Henrik Jensen f. 1947, tidl. lektor i historie ved Roskilde Universitet 1973-2015 og i dag lektor emeritus samme sted. Han har udgivet en lang række bøger, bl.a. Ofrets århundrede (1998), Det faderløse samfund (2006), Det ordentlige menneske (2009), Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed (2016) og Efter Gud – det 20. århundrede generationer og meningsløsheden (2020). Henrik Jensen, der er kendt for sin skarpe kritik af vores kultur og samfundsforhold, har de sidste 30 år desuden være hyppigt brugt foredragsholder og kommentator i medierne.
Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Tænketanken Prospekt og Dokk1.
Læs mere

Som europæere ved vi ikke længere, hvem vi er. Vi fornægter vores dybeste rødder, kan ikke enes om, hvor vi kommer fra, eller hvor vi skal hen. Vi bilder os ind, at vi er undfanget i renæssancen og jomfrufødt i oplysningstiden, når sandheden er, at vi identitetsmæssigt kommer i lige linje af kristendommen.
Det vestlige menneske var anlagt i et kristent håb om frelse, som siden, i en humanistisk forståelse, blev en viljefuld bevægelse væk fra arvesynd og fortabelsesangst under overskriften 'individets frigørelse'. Kritisk betragtet var det et tab af Gud og en udsmidning af fællesskabet, som manifesterede sig igennem fire katastrofer – Den Sorte Død, Reformationen, Den Franske Revolution og det 20. århundredes verdenskrige.
Indtil 1500 var Europa på et materielt og kulturelt udviklingsniveau, som datidens Kina og Indien. Så tog fanden ved os. Humanismen blev troen på fremskridtet og det gode i mennesket, troen på mennesket som gud og menneskets perfektibilitet. Verdensbilledet skiftede fra et religiøst til et videnskabeligt-teknologisk, Vesten blev denne moderne, masseindividualiserede civilisation.
Liberalhumanismen blev en materiel succes uden lige, næret ved idéen om fremskridt og 'paradis på jord'. Men en tvetydig succes. Undervejs skilte vi os af med Gud, som blev set som en forhindring, men hvad er meningen med os i en teknologisk forandringsverden? I sin eksistentielle ensomhed er mennesket fanget mellem sine romantiske motiver og de naturlige og teknologiske grænser.
Hvordan blev det vestlige menneske til denne gudløse, oplyste, teknologiafhængige masseforbruger, denne løber, der vil fortsætte med at løbe til verdens ende? Mens vi venter på miraklet handler om moderniseringens bivirkninger.
Miraklet? Måske en besindelse på vores dybe forankring i kristendommen. Det er svært at være optimist, men op fra historiens dyb blinker et svagt håb. Gudernes – Guds – genkomst lader sig ane, omend hverken beregne eller forudsige.
Henrik Jensen f. 1947, tidl. lektor i historie ved Roskilde Universitet 1973-2015 og i dag lektor emeritus samme sted. Han har udgivet en lang række bøger, bl.a. Ofrets århundrede (1998), Det faderløse samfund (2006), Det ordentlige menneske (2009), Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed (2016) og Efter Gud – det 20. århundrede generationer og meningsløsheden (2020). Henrik Jensen, der er kendt for sin skarpe kritik af vores kultur og samfundsforhold, har de sidste 30 år desuden være hyppigt brugt foredragsholder og kommentator i medierne.
Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Tænketanken Prospekt og Dokk1.
Læs mere