
Torsdag 10/9
FOF Aarhus
Til dette foredrag på Dokk1 i Aarhus tager Nauja Lynge dig med på en tankevækkende rejse gennem storpolitikken i Arktis, rigsfællesskabet og Grønland - og ikke mindst ind i sit eget liv som grønlandsk/dansk forfatter.
Oplev et spændende og aktuel foredrag med den grønlandske debattør og forfatter Nauja Lynge, tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet. Hun tager os med ind i Arktis’ komplekse verden, hvor stormagterne under dække af “venskab” og “erhvervsudvikling” kæmper om undergrundsressourcer, sejlruter og militærstrategi.
Som en central figur i debatten om rigsfællesskabet har Nauja dedikeret sit arbejde til at sætte fokus på Grønlands rolle i det internationale politiske spil og på at tale mindretallets sag.
I foredraget sætter hun fokus på storpolitik i Arktis, Rigsfællesskabet og forholdet mellem Grønland og Danmark. Hun viser, hvordan fortiden former vores fælles fremtid, og hvorfor Grønlands strategiske position gør området til et potentielt farligt brændpunkt.
Få et unikt indblik, med en markant stemme, i aktuelle begivenheder og stormagtsspil – fra USA’s missilskjold til Kinas uranudvinding og Ruslands pressede situation efter Ukraine-krigen.
Det bliver en aften med ekspertise, debat og perspektiv og med massiv plads til spørgsmål undervejs.
Nauja Lynge (f. 1965) er en grønlandsk-dansk forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør, der fokuserer på rigsfællesskabet, Grønlands uafhængighed og identitet som grønlandsdansker. Hun er kendt for bøger som Ivalu's Color (2017) og Jeg er Nauja (2018), samt for sit politiske engagement som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere