
Hvor blev naturen af i det danske landskab?
Mennesket har i århundreder tilkæmpet sig mere og mere plads, men i vores naturnationalparker skal naturen igen være mere vild. Med andre ord får naturen her førsteprioritet. Store græssere, døde træer og naturlige processer skaber levesteder for et væld af arter. Det flytter grænsen for, hvad vi kalder natur, og giver os unikke, sanselige naturoplevelser. Turene fører os ind i områder, hvor biodiversiteten styrkes, og hvor rejsen mod en rigere og mere levende fremtid begynder – kun et par timer fra Aarhus.
Tag med når vi over tre dage udforsker og går på opdagelse i de nye nationalparker.
Med daglige gåture på 5-6 km og pauser til fordybelse dykker vi ned i geologien og kulturhistorien når vi besøger steder, der er håndplukket til at blive Naturnationalparker: Først og fremme naturområder med stor volumen og som har potentialet for større og bedre natur på sigt - områder der forvaltes af Naturstyrelsen. Her i Midtjylland er det typisk de store plantage- og hedearealer, som på sigt omlægges til mere naturnær drift med deraf følgende bedre biodiversitet. Store plantager som Harrild Hede, Nørlund- og Kompedal Plantage med en stor og vild bestand af kronvildt, samt Klosterheden, hvor man har ændret naturens dynamik og givet landskabet mere karakter med udsætning af bæver.
Praktisk information
Det fulde dagsprogram kommer i primo februar 2026. Du kan dog allerede nu sikre dig en plads på holdet. Dagsprogrammet finder du her på hjemmesiden eller i vores butik på H. H. Seedorffs Stræde 7 i Aarhus.
Vi tager afsted i special indrettet naturbus fra Musikhuset Aarhus hverdag kl. 9.00 og forventer hjemkomst igen ca. kl. 17.00.
Prisen er inkl. transport tur/retur i specialindrettet naturbus, kaffe ad libitum og aftensmad over feltkøkken den sidste dag.
Hvad skal du selv medbringe på turene?
Madpakke
Drikkedunk
Gode vandresko
Tøj, der passer til vejret
Vælg hold
Her kan du møde
Læs mere