
Nyhed
Oplev naturen på en nærværende måde og mærk, hvad der sker i din indre natur, når du sidder ude i mørkningen. Vi går stillegang i naturen og sidder ude, imens mørket langsomt sænker sig. Herefter går vi tilbage til bålhytten med lys i vores lanterner. Ved bålhytten hygger vi os om bålet med dejlig varm suppe og brød, imens vi deler vores oplevelser fra turen. Naturcoach Gitte Grand Bang holder et trygt rum, så du kan opleve mørket sænke sig over skoven uden for Aarhus – uden kunstigt lys.
(cirkatider)
17.45-17.55: Velkomst
17.55-18.10: Stillegang til skoven
18.10-18.40: Udesidning i skumringen
18.40-18.50: Stillegang til bålhytten
18.50-19.15: Bålet tændes og suppen varmes
19.15-19.45: Bålsuppe og brød
19.45-20.00: Bålhygge, kaffe og te
20.00-20.15: Godnat og tak for i aften
Turen er både for mænd og kvinder, så tag gerne din partner, kollega eller ven med.
Du skal kunne gå ca. 1,5 km i et roligt tempo i kuperet terræn.
Du behøver ikke medbringe noget.
Der er udstyr (måtter og tæpper) og prisen er inkl. forplejning.
Tag tøj og sko på, der passer til vejret på dagen, som må blive beskidt og lugte af bål, og som kan holde dig varm, når du sidder stille i skovbunden.
Der er toilet på p-pladsen, hvor vi mødes.