
FOF Aarhus
Tag på kursus i polsk for nybegyndere i Aarhus. Kom i gang med det skønne slaviske sprog på en logisk og pædagogisk måde.
På dette kursus i polsk går vi frem efter lærebogen Hurra po polsku 1. Nowa edycja. Podręcznik studenta (kapitel 0-3), hvor du får en grundig indføring i udtalen og lærer ordforråd og elementær grammatik, fx nutid.
Vi kommer omkring enkle, hverdagsagtige situationer, og du vil blive i stand til at føre en helt enkel samtale om fx familie, job, hobby og andre emner, som man ofte snakker om ved den første kontakt.
Undervisningen foregår som en blanding af almindelig klasseundervisning og gruppe- og pararbejde, når nye ord, sætninger og grammatiske emner skal indøves. Der vil også være lidt hjemmearbejde mellem de enkelte timer.
Vi bruger lærebogen Hurra po polsku 1. Nowa edycja. Podręcznik studenta fra forlaget Prolog Publishing. Bogen dækker hele A1-niveauet og indeholder materiale til 120 undervisningstimer, så den bruges på Polsk 1 til 5.
Bogen kan købes direkte via forlagets hjemmeside og koster ca. 160 kr. + fragt (fås også som eBog). Du kan også forsøge at skaffe dig et brugt eksemplar af bogen på FOF Aarhus’ Bogbase på Facebook.
Kursusmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere