
På dette forløb mødes du med andre unge under 30 år, der ligesom dig også ønsker at blive røg- og nikotinfri.
Antallet af deltagere varierer fra gang til gang, da der løbende kommer nye deltagere i gruppen og andre afsluttes. Nye deltagere kan inspireres af de mere rutinerede deltageres erfaringer undervejs i forløbet.
På forløbet vil du blandt andet få en større forståelse af din afhængighed samt viden om nikotinerstatning, abstinenser og hvordan du bedst kan håndtere den trang, der opstår i forbindelse med et ryge- eller nikotinstop. Under hele forløbet er der mulighed for gode snakke, inspirerende faglige oplæg og erfaringsudveksling.
Gruppen mødes torsdage kl. 16.15-17.45. Du skal blot tilmelde dig den dato, du ønsker at starte dit forløb. Derefter aftaler du nærmere med din rådgiver fra gang til gang, om du kan komme torsdagen efter.
Når du tilmelder dig, vil du indenfor en uge blive kontaktet telefonisk af en rådgiver for en afklarende samtale.
Rygestoprådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF Aarhus.
Læs mere