
FOF Aarhus
Tag med på kursus i sang for letøvede, og arbejd intensivt med din sangstemme.
Vi arbejder på holdet med vejrtrækning, støtte, klang, frasering og dynamik i varierende genrer, fx danske sange, pop, rock, jazz, soul, viser, musical og rytmiske sange. Tilgangen er holistisk, hvilket vil sige, at vi har indlevelse, teknik og krop i fokus. Indholdet er meget varierende fra gang til gang, og strukturen kan derfor se meget forskellig ud. Hver gang vil vi dog starte ud med en grundig stemmeopvarmning, hvor vi også har fokus på afspænding og aktivering af kroppen.
opnå et større kendskab til din egen stemme.
få trænet sangteknik, din "sangerkrop", formidling og indlevelse i sang.
blive øvet i bevægelse og rytme (herunder fx afrobrasilianske og afrikanske sange).
lære at improvisere, synge solo (hvis du har mod på det) samt flerstemmig sang.
lære at turde mere og komme helt ud i hjørner og afkroge af stemmen.
opleve en afslappet stemning, hvor vi fordyber os, hygger os og griner sammen.
Sang - letøvede henvender sig til dig, der har sunget før, men gerne vil udfordres. Du skal helst have lidt erfaring med at holde en stemme, da vi ofte synger tostemmigt.
Der vil maks. være 6 deltagere på holdet. Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Prøvetime: Er du i tvivl om valg af niveau - om du f.eks. skal vælge et begynder- eller fortsætterhold, - så er det en god idé at melde dig til en Prøvetime i sang, som afholdes af vores erfarne sanglærere før sæsonstart.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere