
FOF Aarhus
Har du udfordringer med din slægtsforskning? Tag med på workshop i Aarhus og få hjælp til at arbejde med kirkebøger, folketællinger, DNA og meget mere.
I denne workshop tager vi udgangspunkt i den enkelte deltagers udfordringer med at finde frem til sin slægt i kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, skifter og lignende, og i fællesskab ser vi på mulige løsninger.
Deltagerne kan i forvejen fremsende ”slægtsdrillerier”, som kan tages op i denne workshop. Det kan f.eks. være forgæves søgning efter personer, som gemmer sig i kilderne, i forsvundne avisomtaler eller i allerede trykte slægtsoplysninger. Vi kommer måske også ind på en drøftelse af nutidens DNA-muligheder.
Det er i høj grad deltagernes ønsker, som styrer indholdet af denne workshop omkring slægtsforskning.
Workshoppen henvender sig specielt til slægtsforskere, som allerede har rodet lidt med udredningen af slægtstræet.
Medbring din egen PC eller Mac.
Udgifter til undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere