
Søvn er en superkraft er foredraget til dig, der har et skolebarn, der kæmper med søvnen – og som måske selv er ved at miste modet (og nattesøvnen). Søvn burde være simpelt, men når dit barn ligger vågent, føles det alt andet end let.
Denne aften giver dig ikke bare viden, men også en konkret vej til forståelse og en løsning på udfordringerne. Ved at følge en overskuelig tjekliste guides du igennem foredraget til at styrke dit barns søvn – uden at vende op og ned på hele familien. Ingen skrappe metoder, ingen uoverskuelige krav: bare små, effektive ændringer, der gør en stor forskel.
Søvn er ikke bare vigtig – den er en superkraft. Den styrker hjernen, kroppen og humøret, så dit barn kan møde verden udhvilet og klar. Og du? Du får også lidt af din egen superkraft tilbage.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med forlaget TURBINE og Dokk1.
Karen Storgaard Kildahl er jordemoder og børnesundhedsvejleder og er medstifter af “Center for Børn og Unges Søvn” samt “Nordic Sleep Academy”. Hun er medforfatter på bogen ”Søvn er en superkraft” (Turbine, 2025), der er skrevet i samarbejde med Birgitte Rahbek Kornum og Sine Ditlev Bihlet.
Læs mere