
Nyhed
FOF Aarhus
Lær spansk online med FOF Aarhus på et kursus for morgenfriske begyndere.
Start dagen med et fokuseret online sprogkursus, der giver dig et solidt fundament i spansk.
Spansk for de morgenfriske er et begynderkursus for dem, der ønsker at udnytte morgentimerne effektivt, fx inden arbejdsdagen begynder eller inden dagens studier.
Undervisningen følger lærebogen Buena Idea 1 og giver en struktureret introduktion til grundlæggende grammatik, udtale og ordforråd. Vi arbejder med korte dialoger, praktiske mundtlige øvelser og simple skriftlige opgaver, der kan integreres i en travl morgenrutine – eventuelt over en kop morgenkaffe.
Som deltager på kurset opnår du et basalt kendskab til spansk og kan anvende enkle udtryk i hverdagssituationer.
Kurset er for dig, der ønsker en målrettet start på dagen – og samtidig vil opbygge kompetencer i et af verdens mest udbredte sprog.
Undervisningen foregår via den gratis online platform Zoom. Du modtager kort før kursusstart et mødelink fra din underviser.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest, inden du tilmelder dig dette spanskkursus i Aarhus. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.
Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.
Lærebogssystemet Buena Idea 1 bruges på Spansk 1 og 2. Systemet består af en tekstbog og en arbejdsbog.
Bøgerne findes både som trykte bøger og som e-bøger. Vi anbefaler den trykte udgave af bøgerne, da de er rarest at sidde med til undervisningen, men e-bøgerne er billigere. Både papir- og e-bøger kan købes vis hjemmesiden på forlaget Praxis, men de trykte bøger kan også købes eller bestilles hos en boghandler. Du kan også være heldig at finde et brugt eksemplar på FOF Aarhus Bogbase.
Bøger og materialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere