
Nyhed
FOF Aarhus
Genopfrisk dit spansk og start dagen med aktiv sprogtræning online i FOF Aarhus.
Spansk for de morgenfriske er et kursus for dig, der allerede kan det grundlæggende spansk og ønsker at udnytte morgentimerne effektivt, fx inden arbejdsdagen begynder eller inden dagens studier.
Vi har fokus på det mundtlige og tager udgangspunkt i mange forskellige materialer og tekster om aktuelle emner, hverdagsliv samt kulturelle og samfundsmæssige forhold i de spansktalende lande.
Vi arbejder med korte tekster, praktiske mundtlige øvelser og simple skriftlige opgaver, der kan integreres i en travl morgenrutine – eventuelt over en kop morgenkaffe.
Undervisningen foregår via den gratis online platform Zoom. Du modtager kort før kursusstart et mødelink fra din underviser.
Kurset er for dig, der vil genopfriske dit spansk og opbygge din sproglige kompetence i et af verdens mest udbredte sprog. Du har tidligere lært spansk, måske i gymnasiet eller på aftenskole, men du synes, du har glemt en del af det igen, og vil gerne have det genopfrisket.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest, inden du tilmelder dig dette spanskkursus i Aarhus. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.
Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.
Undervisningsmaterialerne fremsendes digitalt til download på din egen compter.
Bøger og materialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere