
FOF Aarhus
Tag med på en forunderlig rejse gennem kosmos' mysterier, når de to herrer udforsker det uforklarlige: det tomrum, der fylder det meste af universet, og vores begrænsede forståelse af det.
Denne aften udforsker Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje det dunkle, mørke stof og universets konstante udvidelse og stiller spørgsmål ved vores opfattelse af tid og rum.
Sammen med Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje vil du til dette foredrag spekulere og reflektere over de tidlige stadier af universets eksistens - hvad eksisterede inden Big Bang, og hvordan påvirker det vores bevidsthed?
Med tankevækkende ideer og videnskabelig filosofi kommer vi tættere på en forståelse af vores plads i det uendelige univers.
Holger Bech Nielsen er teoretisk fysiker og professor emeritus i teoretisk højenergifysik ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Jonas Kuld Rathje er ansat ved Teknologiens Mediehus, og er tidligere chefredaktør på Illustreret Videnskab. Sammen har de skrevet bøgerne Teorien om alt (2019) og den nylige fortsættelse Teorien om ingenting (2023).
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere