
FOF Aarhus
Har du lyst til at få styrket og bevæget hele kroppen med fokus på kropsbevidsthed? Kom med på dette hensyntagende hold, hvor alle kan være med.
Træningen tilrettelægges, således vi hver gang kommer hele kroppen igennem.
Der startes med fokus på fødder og balance, og herefter arbejder vi med at bevæge og smidiggøre bindevævet. Vi får bevæget kroppens led i roligt tempo og får også pulsen op. Dette suppleres med styrketræning, som vi udfører i et roligt tempo, der tilpasses dit niveau. Styrketræningens rolige tempo kan virke smertelindrende, øger kropsbevidstheden og styrker de stabiliserende muskler, bl.a. i bækkenbunden.
På holdet anvender vi en række redskaber, fx store bolde, håndvægte og elastikker, for at sikre en varieret og effektiv træning. Vi afslutter altid med afspænding, der beroliger nervesystemet og reducerer stressniveauet i kroppen.
• Øget kropsbevidsthed.
• Forbedret balance, stabilitet, styrke og kondition.
• Socialt fællesskab med plads til grin.
• Viden om gode bevægelsesvaner til forebyggelse og lindring af smerter/skader.
Træning og velvære 60+ er for dig, som har brug for at gå på et mindre hold, hvor der er plads til individuel vejledning.
NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Hensyntagende undervisning er for dig, som pga. fysiske eller psykiske udfordringer har brug for særlige hensyn. Undervisningen foregår på små hold med højst syv deltagere, så der er god tid til individuel vejledning. Ved første undervisningsgang skal du underskrive en tro- og love-erklæring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere