
FOF Aarhus
Til denne sangworkshop inviteres du på en rejse igennem forskellige spirituelle genrer: fra indiske mantras til Taizé, gospel, salme og chants for moder jord.
Vi starter med en bevidstgørelse af kroppen i nuet via en guidet meditation i Kristus-bevidstheden og åbner os for Guds lys, kraft og kærlighed. Derigennem kommer vi i kontakt med vores naturlige stemme, sjæl og ånd og styrker ro og nærvær. Via sangene og den meditative tilgang dykker vi ned i stilheden og fokuserer på vores indre centrum og opdager, hvad nuet vil skænke os.
Sangene er arrangeret i lette korarrangementer, og indstuderes via intuitiv sang, hvor du lærer sangen igennem fagter og bevægelser i stedet for noder. Sammen skaber vi et åndeligt rum med jordforbindelse, tryghed og nærvær.
Alle er velkomne til workshoppen, uanset om du har erfaring med sang og meditation eller ej. Nodekendskab er ikke et krav.
Der er maks. 7 deltagere på holdet. Medbring gerne underlag, fx en yogamåtte og meditationspude. Der er en frokostpause undervejs, så vi anbefaler, at du tager en madpakke med eller køber frokost i området.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere