
Nyhed
FOF Aarhus
Dyrk yoga sammen med andre mænd i Aarhus og oplev, at det måske er lige præcis dét, din krop, dit sind og din sjæl har brug for.
Yoga er en effektiv måde at vedligeholde og forbedre kroppens smidighed på, samtidig med at du lærer dig selv bedre at kende. Yoga kan forebygge spændinger, stivhed og smerter i både led og muskler. Lyder det som noget, du kunne bruge?
Tag med på dette kursus, hvor vi arbejder med at styrke og smidiggøre kroppen uden at overbelaste den, hvilket giver en følelse af lethed og øget bevægelighed i hverdagen. Samtidig lærer du at være i ro, mens du fordyber dig i indre koncentration.
Undervisningen har fokus på balancen mellem spænding og afspænding. Denne balance er central for både fysisk velvære og mental ro.
Reducere stress og skabe større indre ro
Give en mere smidig og velfungerende krop
Styrke din koncentrationsevne
Træne dit nærvær og din evne til at være til stede i kroppen
Give dig en dybere selvbevidsthed og udvikle din evne til at mærke dig selv – både fysisk og mentalt
Holdet giver dig også mulighed for at være en del af et fællesskab med andre mænd, hvor der er plads til både fordybelse og uformel kontakt i en afslappet atmosfære.
Du behøver ikke have nogen erfaring med yoga for at deltage, og du behøver heller ikke være smidig. Øvelserne tilpasses den enkelte, så du kan arbejde ud fra dine egne forudsætninger og udvikle dig i et tempo, der passer dig. Der er plads til både begyndere og mere øvede.
Tag blødt og behageligt tøj på, så du kan bevæge dig frit.
Der er undervisning hver anden uge.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere