
FOF Fjordlandet
Er du nysgerrig på at udforske billedkunst og slippe kreativiteten løs? På dette mixed media kursus får du mulighed for at arbejde eksperimenterende og legende med forskellige materialer og teknikker. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er du velkommen – her handler det om at skabe og være nysgerrig.
Vi arbejder med våde og tørre medier som akrylmaling, akvarel, tusch, grafit, kul, pastelkridt og blyant. Du lærer at kombinere teknikker og udtryk på tværs af materialer, og du får plads til at udvikle dit eget visuelle sprog. Kurset byder på en kreativ og åben tilgang uden faste regler – du kan eksperimentere frit og trygt.
Undervejs henter vi inspiration fra anerkendte kunstnere som Picasso, Matisse og Asger Jorn og der vil være både fælles øvelser og tid til fordybelse i dine egne projekter.
Materialer: 20-30 kr pr. gang
Læs mere